Loading...
Trek El Altar (VTE-03)2019-06-30T22:55:47+02:00

Dag 1: La Candelaria (Hacienda Releche)/Valle de Collanes

3.070m-3.830m. / 10 km

Vi bliver transporteret fra Quito til den lille charmerende andinske landsby ”La Candelaria”, hvorfra trekket starter hos den nydelige Hacienda Releche i ca. 3.070 meters højde. Vi skal vandre 10 km, hvilket i sig selv ikke er meget, men grundet højden og den meget mudrede og besværlige rute, vil det tage 7-8 timer at nå smukke Valle de Collanes, hvor vi enten overnatter i telte eller i et bjergrefugie. (kommer an på hvad I som gruppe vælger)

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost | Aftensmad

Dag 2 Valle de Collanes/Laguna Amarilla

3.830m.-4.245m. / 3 km

Tidligt om morgenen begynder vi at trekke den sidste strækning mod Laguna Amarilla ved foden af El Altar. Vi krydser græslandet, hvorfra det begynder at blive meget stejlt. Hvis skyerne tillader det, vil I have den mest fantastiske udsigt til de sneklædte bjergtoppe, mens I vandrer det sidste stykke og det er absolut ”bjergtagende”. Den sidste del af stigningen er man nødt til at klatre op ad en stenvæg og man er meget udsat her, så pas på hvor I sætter hænder og fødder! Det er dog et meget kort stykke og det er ikke svært. Endelig ankommer I til det mest fantastiske udkigspunkt udover vulkanen El Altar og den smukke Laguna Amarilla i 4.245 meters højde. I har nu resten af dagen til at nyde de fantastiske naturlige omgivelser. Rundturen fra campsitet og tilbage igen er på ca. 4 timer.

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost | Aftensmad

Dag 3 Valle de Collanes/Hacienda Releche

3.830-3.070m / 10 km

I dag går trekket hele vejen tilbage igen. 7-8 timers hård trekking igennem mudder, men med de mest unikke, naturlige omgivelser. Transfer tilbage til Quito.

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost

Prisen inkluderer;

  • Alle overnatninger
  • Alle nævnte måltider
  • Gummistøvler
  • Transport af personligt udstyr under trekket – max 20 kg
  • Transport til/fra lufthavnen
  • Landtransport
  • Alle nævnte aktiviteter
  • Certificerede guides
  • Alle skatter og afgifter

Ikke inkluderet;

  • Flyrejse Danmark – Ecuador t/r
  • Ikke nævnte måltider
  • Personligt trekking udstyr
  • Alle ikke nævnte aktiviteter
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

Indlogering

Telt eller simpelt bjergrefugium – op til jer!

Generelt om rejsen

Denne tur kan køres som grupperejse (max 10 personer), eller individuel rejse.

På denne tur vil der være en lokal, certificeret og engelsktalende guide med jer hele vejen.

Turen kan køres alle måneder.

Valuta og Prisniveau

Valutaen i Ecuador er amerikanske dollars USD. I byerne er der masser af hæveautomater og vekselsteder. Vi anbefaler at I hæver/veksler et passende beløb før I tager på trek. Man kan kun bruge kort få steder, så hav altid kontanter klar og helst små sedler, da det er svært for de fleste ecuadorianere at give tilbage.

Drikkepenge

Der er tradition for at give drikkepenge i Ecuador. På restauranter rundes der op med cirka 10% af regningen. Der er også tradition for at give drikkepenge til guider, og I skal regne med cirka 90-100 US dollars i drikkepenge.

Visa

I Ecuador har man som dansker automatisk 90 dages turistvisa ved ankomst. Der skal ikke ansøges om noget.

Klima

Temperaturen i højlandet er omkring 18 grader – det kan være varmere og koldere afhængigt af dagen. Om aftenen bliver det ned til 12 grader.

WhatsApp chat