El Altar Trekking

El Altar Trekking

El Altar Trekking

Alberto og jeg er netop tilbagevendt fra det mest fantastiske trek i lang tid – nemlig vulkanen El Altar. Med 10-15 kg mad og campinggrej på ryggen hver tog vi mod en charmerende lille andinsk landsby oppe i bjergene kaldet ”La Candelaria”, hvor trekket begynder. På vej derhen fortalte de lokale os, at det havde haft regnet ”de más” (rigtig meget!) den sidste uges tid oppe omkring vulkanen. Det gjorde os en smule nervøse, da den smalle sti ofte bliver meget mudret, hvilket gør det svært at navigere i. Hertil ville skyet og regnfuldt vejr ikke være godt for udsigten ud over vulkanens bjergtoppe og dens famøse Laguna Amarilla beliggende ved vulkanens fod. På trods af dårlige varsler tog vi dog mod indgangen til trekket fulde af håb og entusiasme.

Vi var utroligt heldige, da vejret begyndte at klare op lige idet som vi begyndte vores trek fra den smukke Hacienda Releche i ca. 3.070 meters højde. De første 1.5 kilometer er stejle, men nemme da stien er bred og stenbelagt. Efter denne strækning er det bare med at få gummistøvlerne på, for ellers klarer du den ikke! Stien bliver herfra smal og mudret hele vejen til base-campen med en enkelt undtagelse af en større græsvidde, man skal krydse på vejen. De fleste steder er mudderet dybt til midten af ens lægge, og man kommer til at sidde fast mange gange sådan at ens fødder kommer ud af gummistøvlerne. Derfor var vores gennemsnitshastighed ofte kun 1 km i timen det meste af vejen! Hvis du har set billeder af smukke Laguna Amarilla, og overvejer at tage turen derhen, så skal du seriøst overveje om du som person vil være i stand til det – dette trek er IKKE for sarte sjæle! Jeg måtte selv overkomme nogle grænser for at nå til lagunen.

Billede af det ecuadorianske højland på vej mod El Altar

Starten af den 1.5 km lange stenbelagte vej

Billede af Amalie i det ecuadorianske højland på vej mod El Altar

Lige inden man når mudderet

Billede af den mudrede vej mod El Altar

Sådan vil resten af trekket se ud 🙂

På trods af mudder og diverse anstrengelser, så vejer udsigten helt klart op for det undervejs. Sådanne spektakulære landskaber bestående af frodige andesbjerge dekorerede med regnbuer krydsende over floden i bunden af kløften og alt dette til lyden af rislende vandfald i nærheden. At nå base-campen er fuldt ud magisk. Man tager et sidste sving rundt om en bakke og der har du det; De snebeklædte bjergtoppe af El Altar i baggrunden kiggende ud over en frodig dal med græssende heste og hjorte omkranset af bjerge med vandfald nedad siderne. Man skulle næsten tro at man var ankommet til Paradis selv. Der er også et meget basalt bjergrefugium her, som man kan overnatte i, hvis man har lyst til det. Vi nåede base-campen på ca. 6 timer, men man skal regne med 7-8 timer afhængende af vejret.

Billede af regnbue i det grønne landskab på vej mod El Altar

Når man når til base-campen. El Altar dækket af skyer i baggrunden.

Vi satte vores telt op her og overnattede midt i den vilde natur helt alene og isolerede. Grundet det ofte ustabile, skyede og regnfulde vejr samt den svære, mudrede sti vil du og din partner/gruppe ofte være alene på dette trek. Derfor er El Altar et af de mindre kendte treks i Ecuador, men efter min mening gør det kun trekket endnu mere fantastisk. Ingen masse-turisme her, kun naturen og dig selv. Midt om natten fik vi en ubuden gæst i form af en andinsk ræv, som gravede sig ind i vores lille fortelt og stjal vores tomme dåse tun og gaskomfur! Så pas på derude venner, sørg altid for at pakke jeres skrald og personlige ejendele godt væk.

Den næste dag startede vi den sidste del af trekket mod lagunen kl 05:00 om morgenen med pandelamper på. Da vi var godt i gang med at krydse græssletten, stod der pludselig den største tyr jeg nogensinde har set foran os. Og ja, han var ikke særlig glad for, at vi skulle gå forbi ham… Hver gang vi forsøgte at tage et skridt fremad, begyndte tyren at lægge an til at angribe! Så vi var nødt til at vente og gemme os bag en stor sten, indtil tyren heldigvis besluttede sig for at krydse floden, som løber gennem græslandet, og bevæge sig langt væk fra os. Dette trek vil give dig de vildeste førstehåndsindtryk med den vilde natur og forstå mig ret, det er befriende! Nå, men som man fortsætter trekket når man til enden af græslandet, hvorfra det begynder at blive meget stejlt. Hvis skyerne tillader det, vil du have den mest fantastiske udsigt til de sneklædte bjergtoppe, mens du vandrer det sidste stykke og det er absolut ”bjergtagende”. Den sidste del af stigningen er man nødt til at klatre lidt op ad en stenvæg og man er meget udsat her, så pas på hvor du sætter hænder og fødder! Det er dog et meget kort stykke, og det er ikke svært.

Endelig ankommer du til det mest fantastiske udkigspunkt udover vulkanen El Altar og dens smukke Laguna Amarilla i 4.245 meters højde. Da vi ankom, havde skyerne lagt sig som én stor bomuldsdyne over lagunen, sådan at man kun kunne se de majestætiske bjergtoppe trone sig op over dem, hvilket var helt unikt. Heldige, som vi var, forsvandt skyerne dog efter kun 10 minutter og den smukkeste turkisblå lagune viste sig selv med dens 9 snebeklædte bjergtoppe over 5.000 meter i en hesteskosformation omkring sig. Det gamle Quechuea navn for El Altar er Capac Urcu – Capac betydende kraftfuld/majestætisk og Urcu betydende bjerg. Det spanske navn ”El Altar” (Alteret) giver dog utrolig god mening, som man står der omringet af naturens kæmpestore alter bestående af snebeklædte bjergtoppe. Jeg skal da være helt ærlig og sige at jeg blev utroligt emotionel og overvældet af naturens skønhed. Dette sted vil uden tvivl veje op for alle dine anstrengelser – det er et syn du aldrig glemmer.

Billede af Alberto der ser ud over El Altar og La laguna Amarilla med et Vikinca Travel flag

Vi klarede turen fra base-campen til lagunen på 2 timer og 1 time tilbage igen. Normalt er rundturen dog på omkring 4 timer. Vi var nødt til at løbe ned for at nå hele vejen tilbage til indgangen inden kl 15:00, hvor vi skulle nå en bus. Vejen tilbage ned til indgangen er lige så hård som vejen op pga. mudderet og naturligvis fordi man er utrolig træt. Vi klarede den ned på 5 timer og nåede vores bus.

Vi tog hele turen på 2 dage, men som rejsebureau kommer vi til at udbyde El Altar trekking på 3 dage, da det er mere anbefalelsesværdigt og giver dig mere tid til at nyde lagunen og dens smukke omgivelser. Trekket er virkelig hårdt, så tænk to gange inden du tager turen! Vi snakker om et high-altitude trek med en stigning på 1.175 meter og 13 kilometer fra indgangen til lagunen, så 26 kilometer i alt. Det er vigtigt at du er godt højdetilvænnet før du tager på dette trek, så brug i hvert fald 3-4 dage i Quito, hvor du besøger enten Cotopaxi National Park, eller Quilotoa loop.

Hvis du beslutter dig for at tage afsted, skal du forvente at blive våd og mudret, men også at opleve dit livs trekking tur! Jeg vil aldrig glemme denne oplevelse.

By |2019-06-30T22:20:50+02:00juni 12th, 2019|Trekking|0 Comments

Leave A Comment

WhatsApp chat