Trekking og Bjergbestigning FAQ
1. Er det nødvendigt at være en erfaren bjergbestiger for at bestige et bjerg?
Bjergbestigning bliver som oftest set som en ekstrem og farlig sport, som kun er for fåtallet, der er passionerede og erfarne nok. Sandheden er dog at bjergbestigning kan udføres af enhver, som har viljen og modet. Bjergbestigning er en unik og sikker aktivitet, når det udføres med de rette guides. Det eneste det kræver er en rigtig god fysisk form, god akklimatisering og viljen til at nå til tops.
2. Hvorfor er akklimatisering vigtigt før trekking/bjergbestigning i højderne?
Akklimatisering er utrolig vigtigt og skal tages meget seriøst. Selvom du er I god form, så er akklimatisering altafgørende for en succesfuld bestigning. Akklimatisering handler om gradvist at vænne kroppen til manglen på ilt I de højere højdelag. Hvis du forsøger at bestige de høje bjerge for tidligt I processen, kan det have seriøse helbredsmæssige konsekvenser.
3. Kan jeg få højdesyge?
Hvis du ikke akklimatiserer ordentligt, så ja. Højdesyge er effekten af højden på dem, som bevæger sig op I mere end 3.000 meter alt for hurtigt og det har intet at gøre med fysisk form eller alder. De tidlige symptomer er hovedpine, appetitløshed og søvnløshed. Disse symptomer MÅ IKKE ignoreres. Tag det roligt og lyt til din krop. Hvis du har nogle symptomer, så fortæl det til din guide.
4. Hvordan kan jeg forbedre min akklimatisering bedst muligt?
Efter at være landet I Quito og transporteret til jeres hotel, anbefaler vi at tage en lur på et par timer, eller bare slappe af. Undgå alkohol og drik en masse vand (ikke fra hanen!). Sørg også for at få nok sukker – vi anbefaler at spise mørk chokolade, hvilket de er kendt for at producere i Ecuador.
5. Hvilket udstyr er nødvendigt til bjergbestigning?
Se vores Pakkeliste til Bjergbestigning
På alle vores bjergbestigningsture er teknisk udstyr inkluderet, men vi anbefaler at man tager sit eget udstyr med, hvis man har det. Grunden hertil er, at det altid er nemmere at bruge udstyr, som man er vant til.
6. Kan jeg bestige bjerge alene?
De høje bjerge kræver at du tager afsted med en erfaren og certificeret guide (nationalpark regler). Ved de mindre høje bjerge anbefaler vi også at bruge en guide, da det hurtigt bliver tåget, hvilket gør det nemt at fare vild. Vi samarbejder med de bedste, professionelle og certificerede guides.
7. Hvad skal jeg spise og drikke dagene før bjergbestigning?
Vi anbefaler at spise let og sundt. Kulhydrater er meget vigtige for kroppens energi-reserver. Så fødevare som pasta, ris, kartofler og frisk frugt er det bedste du kan spise. Prøv at undgå rødt kød dagene før bjergbestigning, da det tager lang tid at fordøje. Det er et problem I højden, da fordøjelsen er langsommere og sværere her. Drik gerne 2-3 liter vand om dagen. Alle vores inkluderede måltider er tilrettelagt efter aktiviteterne.
8. Har I adgang til radiokommunikation i tilfælde af nødssituationer?
Ja, alle vores guides arbejder med radioer I bjergene. De er forbundet til et redningshold, røde kors og bjergrefugiet.