Loading...
Galápagos Ø-hop (VG-01)2019-06-24T20:38:41+02:00

Dag 1: Santa Cruz

I bliver hentet i lufthavnen af jeres private certificerede guide. Senere på dagen besøger I en kæmpe-skildpadde farm, hvor I kan beundre de vidunderlige væsner i deres naturlige habitat. Herefter besøger I Garrapatero Beach, hvor man kan tage sig en dukkert. Om aftenen har I fri til at vandre rundt på øen. Der er mange restauranter at vælge mellem tæt på havnen. Hver aften er vejen lukket for trafik og restauranterne sætter deres borde og stole ud på vejen, så man kan nyde lokal mad sammen med de lokale. Vi anbefaler at gå ned til havnen om aftenen, hvor man ofte kan spotte unge hajer svømme rundt!

Inkluderede måltider: Frokost

Eksklusivt inkluderet: Besøg med privat guide

Dag 2: Ubeboet Ø

I vil deltage i en bådtur til en ubeboet ø. Det kan enten være Santa Fé, Plazas, Bartolomé eller Seymour. Destinationen afhænger af tilgængelighed, hvilken dag, og Nationalparkens program. I vil få destinationen at vide så snart I booker turen. På Santa Fé og Plazas kan man spotte endemiske land-leguaner, Bartolomé er kendt for smukke lava-landskaber og på Seymour kan man se fregat-fugle, land-leguaner og blue-footed boobies.

Inkluderede måltider:  Morgenmad | Frokost

Eksklusivt inkluderet: Delt bådtur (max 20 ombord)

Dag 3: Santa Cruz – Isabela

I bliver hentet på jeres hotel omkring kl 06:30 og kørt til havnen, hvorfra I sejler i en delt speedbåd til Isabela – den største af Galapagos øerne – kl 07:00 (ca. 2 timers sejltur). Vores team vil byde jer velkommen på Isabela og følge jer til jeres hotel for at checke ind. Morgenen er fri – I kan gå hen til skildpaddeopdrætscenteret, eller flamingo-lagunen. Efter frokost besøger I en lille ø ved navn Tintoreras. I går en lille tur på øen, hvor man kan se pingviner, havleguaner, søløver og revhajer, som slapper af i lavakanalen på øen. Herefter snorkler I i det turkise vand, hvor det er muligt at se fisk, havskildpadder, rokker og pingviner. Fri aften til at gøre hvad man vil. Man kan fx få sig en drink på strandbaren “De Beto” ved solnedgang. Til aftensmad anbefaler vi restauranten “Coco Surf”, “Red Lobster” og “Isabela Grill”, men der er også mange andre muligheder på øen.

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost

Eksklusivt inkluderet: Delt bådtur til Isabela (max 16 ombord)

Dag 4: Isabela

Hike til Sierra Negra Vulkanen: I vil hike gennem spektakulære lava-landskaber med udsigt til de nordlige vulkaner på Isabela og Fernandina. Hiket til Sierra Negra og Chico Vulkanen er 16 km langt (ca. 6 timer), men hvert skridt værd! I vil se verdens 2. største vulkankrater (Sierra Negra) og udforske forskellige vegetationszoner.

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost

Eksklusivt inkluderet: Delt tur (max 16 deltagere)

Dag 5: Isabela

Cabo Rosa Tunnellerne: I tager afsted til Cabo Rosa Tunnellerne (ca. 45 min bådtur), hvor lava har flydt ud i havet og dannet undersøiske og oversøiske lavatunneller. Det er en af de mest fantastiske snorkelture på Galapagos øerne, hvor man kan se revhajer, søløver, rokker, skildpadder, søheste pingviner, Blue-Footed Boobies og en masse tropiske fisk blandt undersøiske lavatunneller. Turen slutter sent på eftermiddagen hvorefter I har friaften.

Inkluderede måltider: Morgenmad | Frokost

Eksklusivt inkluderet: Delt bådtur (max 10 on board)

Dag 6: Isabela – Baltra Lufthavn

I bliver hentet på jeres hotel omkring kl 05:30 om morgenen og kørt til havnen, hvorfra I kl 06:00 sejler i speedbåd til Santa Cruz (ca. 2 timer). På havnen vil vores team byde jer velkommen og ledsage jer til morgenmad. Herefter vil jeres chauffør transportere jer til check-in skranken i lufthavnen, hvor jeres program på Galapagos øerne slutter.

Bemærk venligst at flyet ikke afgår før kl 12:30 om eftermiddagen. Det er muligt at flyve med propelflyver direkte til Baltra lufthavnen fra Isabela mod et ekstra gebyr – giv os besked hvis det har interesse for dig.

Inkluderede måltider: Morgenmad

Eksklusivt inkluderet: Delt bådtur til Santa Cruz | Privat lufthavnstransfer

INKLUDERET:

  • Besøg med en certificeret Galápagos Nationalpark guide – vi bruger lokale guides på hver ø, og du bliver også assisteret af vores engelsktalende operations-team på hver ø.
  • Nævnte måltider
  • Indlogering i dobbeltværelser. (specificer venligst om enkeltsenge eller dobbeltseng er ønsket)
  • Al transport på øerne (båd, bil) (undtagen transport på fridage)
  • Isabela ø-skat ved ankomst
  • Snorkel-udstyr inklusiv svømmefødder og våddragt (shorty 2,5mm) når ekskursioner inkluderer vandaktiviteter (ikke på fridage).

IKKE INKLUDERET:

  • Fly til og fra fastlandet (ca. 550$)
  • Indgangsgebyr til Galápagos Nationalpark, 100$,- (skal betales ved ankomst i lufthavnen – KONTANT – der er ingen hæveautomater i lufthavnen, så medbring venligst nok kontanter.
  • INGALA Migrationskort $20,- som skal betales i lufthavnen (Quito eller Guayaquil) fra fastlandet ved “Consejo de Gobierno” skranken, som er nem at spotte i lufthavnene! Her skal man også registrere sine personlige detaljer før man checker in hos sit flyselskab.
  • Alle ikke-nævnte services i programmet
  • Rejseforsikring
  • Drikkepenge
  • ** Priser kan ændre sig uden forudgående varsel fra regeringsmyndighederne.

GENEREL INFORMATION

Programmet kan ændre sig på baggrund af nationalpark-regler eller meteorologiske omstændigheder uden forudgående varsel.

HOTELLER ** vi bruger nedenstående eller lignende alt efter ledighed ved booking. Vi bekræfter altid hotelnavnene før din endelige booking** 

Der er 3 kategorier af hoteller man kan vælge:

  1. Turistklasse: simple og rene værelser, med privat badeværelse på hvert værelse og varmt vand:
    Hotel Déjà Vu eller Posada del Mar (Santa Cruz), Iguana eller Gran Tortuga (Isabela)
  2. Turist superior class hoteller: Større værelser, TV, Air-Condition:
    Villa Laguna eller Silberstein (Santa Cruz), Beach House eller Casita de la Playa (Isabela)
  3. Første-klasse hoteller: superior værelser, TV, Air-Condition, god beliggenhed: Angermeyer Waterfront Inn eller Solymar  (Santa Cruz), Iguana Crossing (Isabela)
WhatsApp chat